Tag på weekendtur til Hamborg

Tæt på alt hvad du skal opleve i Hamborg

Til startsiden

Guide til hotel og top 5 cityguide

Hundredetusindvis af danskere rejser hvert år på weekendtur til Hamborg, Tysklands næststørste by. Og med god grund. Hamborg er hot og regnes som en af Europas smukkeste byer. 

Byen bliver kaldt ”porten til verden”, og med sin over 1200 år gamle historie gemmer den på et væld af historiske seværdigheder og smagfulde restauranter. Hamborg favner det hele – og ligger kun et par timers kørsel syd for Puttgarden.

I bor centralt på det moderne og 4-stjernede East Hotel. Hotellet er et tidligere jernstøberi, som er forvandlet til hotel på fineste vis af Jordan Moze.

Kom afsted 2 overnatninger for 2 personer inkl. færge T/R via Rødby-Puttgarden fra DKK 3.650,-. Tilbuddet gælder 2 overnatninger i perioden fra 10/4 - 31/12 2018.

Oplev den lækre stemning og book hotel og færge via Fri Ferie

Når I har booket opholdet, får I automatisk tilsendt en værdikupon fra friferie.dk, som skal anvendes ved ankomst i Rødby. I skal medbringe den i udskrevet form sammen med jeres lejebevis på opholdet – alt sammen fremsendes af Friferie. Lejebeviset skal fremvises på foranledning. Det er ikke muligt at booke en fast afgang til udrejsen, I kommer med første ledige færge. I Rødby skal I booke en fast afgang til hjemrejsen fra Puttgarden.

1

St. Michaelis-kirken

542 trin op og du har hele byen for dit blik

Kirker er normalt ikke det mest ophidsende, men St. Michaelis kirken fra 1700-tallet er med sit 132 meter høje kobberbeklædte spir og beliggenhed over for havnen et af de mest besøgte seværdigheder i Hamborg samt byens varetegn – og omfavner hele byen.

Kirken er dedikeret til ærkeenglen Mikael. Han er skytshelgen for riddere og soldater, og du finder ham på kirketårnet over kirkens indgang, hvor han kæmper mod djævelen.

Hvis du kommer forbi kirken ved middagstid kan du være heldig at få et kvarters orgelkoncert. En speciel oplevelse er ”Nachtmichel’.

Her kan du bestige tårnet i mørke og nyde udsigten over byen om natten. Så bliver det ikke meget smukkere og romantisk på jeres weekendtur til Hamborg. Hvis du ikke orker at gå de 542 trin op, så snup elevatoren.     

Besøg St. Michaelis-kirken på adressen: Englische Planke 1, 20459 Hamburg

2

Speicherstadt

Venedig, go home!

I den nordøstlige del af Hamborgs havn, kun en spyklat fra Hamborgs Hovedbanegård, ligger Speicherstadt. En speciel seværdighed i Hamborg, som endda er på UNESCO’s verdensarvliste, og et must-see på jeres weekendtur til Hamborg.

Udover de nyrenoverede rødstenspakhuse i gotisk stil med grønne gavle, karnapper og tårne, er området fyldt med hyggelige caféer, spændende museer og gallerier, luksuriøse penthouselejligheder og talrige kanaler på kryds og tværs.

Området er opført mellem 1888 og 1927, og blev i 1991 udpeget som mindesmærke for Hamborgs fortid. Udforsk kvarteret til vands om dagen og til lands om aftenen, hvor bygninger og broer oplyses af et blødt lys, der spejler sig i kanalerne.

Læg vejen forbi Speicherstadt-museet, der giver et dybdegående indblik i byens rige handelshistorie.

 

3

Hamburg Rathaus

Next stop Hamborgs rådhus

En seværdighed i Hamborg med et politisk aftryk er Hamburg Rathaus, der fungerer som byens rådhus og huser både senatet og parlamentet. Den imponerende sandstensbygning blev bygget i slutningen af det 19. århundrede og har intet mindre end 647 pompøse lokaler. Det er flere end Buckingham Palace i London.

Gå gennem jernporten til indgangshallen, hvor der er klassiske portrætter, enorme sandstenssøjler og en imponerende marmortrappe, der giver hallen en elegant atmosfære.

På gårdspladsen finder du et majestætisk udsmykket springvand, der repræsenterer Hygieia, den græske gudinde for sundhed.

Springvandet blev bygget for at mindes koleraepidemien i slutningen af 1800-tallet. I kælderen ligger restaurant Parlament, hvor du får serveret traditionel god mad til yderst fornuftige priser. 

Du finder Hamburg Rathaus på Rathausmarkt 1, 20095 Hamburg

4

Ohlsdorf kirkegård

På smuk vandring i historien

Det er sjældent særlig opløftende at spadsere rundt på en kirkegård. Men ikke desto mindre tilbyder denne seværdighed i Hamborg en ganske særlig en af slagsen.

Den gigantiske kirkegård, Ohlsdorf kirkegård, er nemlig både smuk, stemningsfuld og emmer af historie.

Her finder du mindesmærker for nazi-tidens ofre, for krigsfanger, som omkom under 2. verdenskrig og nøglepersoner fra Tysklands anti-nazist forkæmpere.

Hvert år besøger to millioner mennesker kirkegården for at mindes deres kære eller blot gå en tur i de smukke, historiske omgivelser.

Besøg Ohlsdorf kirkegård på Fuhlsbüttler Str. 756, 22337 Hamburg

5

Hamburger Dom

Nordtysklands svar på Münchens oktoberfest

Udover at opleve kulturelle seværdigheder på jeres weekendtur til Hamborg, er byen også kendt for dens kærlighed til øl. Hamburger Dom er en af Tysklands største og mest kendte festivaller med forlystelser og øltelte.

Festivallen invaderer byen tre gange om året i en måned ad gangen. Nærmere bestemt marts, august og november.

Det lidt spøjse navn går tilbage til 1329, da en gruppe købmænd, håndværkere og gøglere holdte et julemarked uden for domkirken Marien-Dom. Julemarkedet viste sig at blive meget populært, og blev efterfølgende gentaget både forår, sommer og efterår.

I slutningen af det 19. århundrede flyttede festen til Heiligengeistfeld, som også er markedets hjemsted i dag. I dag er begivenheden blevet til en festival snarere end et marked.

Du kan dog stadig købe lokale delikatesser ved boder, der sælger alt fra ristede mandler og vafler til stegte pølser, kartoffelpandekager og tysk øl i rigelige mængder.

Nogle forlystelser skifter, mens familiefavoritterne altid er at finde på pladsen. Snyd ikke dig selv for en tur i ballongyngerne og nyd udsigten over Hamborg, eller føl suset i maven i en af de mange vilde rutsjebaner. Hvis du er romantisk anlagt, vil du elske den gammeldags hestekarrusel. 

Ved denne seværdighed i Hamborg er der gratis adgang til markedet, men det koster penge at prøve de enkelte forlystelser. Markedet er åbent hver dag fra midt på eftermiddagen til sent om aftenen.

Hver fredag kl. 22.30 oplyses himlen af et farverigt festfyrværkeri.

Der er masser af parkeringspladser omkring festivalpladsen, så der burde være rig mulighed for at finde parkering i nærheden.

Find Hamburger Dom på adressen: Heiligengeistfeld, St. Pauli

6

Ein smuttur

Nordtyskland er kun ein smuttur væk. Du behøver ikke at rejse i mange timer, før du er fremme og klar til shopping i Hamborg. Men udover shopping findes der også en masse spændende seværdigheder i Hamborg, som bestemt er værd at besøge.

Find inspiration, sammensæt din egen smuttur til det nordtyske og find dit hotel på vores samarbejdspartners webside.

logo-white