Tag langt væk fra hverdagen

Weekendopholdet er tæt på – det venter vest for færgen

Til startsiden

Luk øjnene op for AirBnB i Niedersachsen

Er det svært at give græsset lov til at gro og lade vasketøjet passe sig selv? Så sæt kursen mod syd, og kom væk fra hverdagens gøremål. I Tysklands næststørste delstat finder du fantastisk natur, farverig kultur og festlige byer. Så følg strømmen fra Weser floden, og find frem til et hav af gode overnatningsmuligheder i Niedersachsen.

Vi giver 5 stjerner til 3 meget forskellige AirBnB boliger – et for hele familien, et for de eventyrlystne og et for parret, der ikke kan få nok af hinanden. 

1

Lev som nomader i Nordtyskland

Glem alt om roomservice og morgenmadsbuffet. For hos Aurora og Volkmar er det noget helt andet på menuen. Her lever man som nomader i et stort telt, sover i hver sin seng og laver lejrbål i midten.

Lyder det lige lovlig autentisk, skal du bare læse lidt videre. For her er der virkelig mulighed for at opleve noget ud over hjemmets fire vægge. Midt i de grønne omgivelser under den røde teltdug, gemmer der sig nemlig noget magisk.

Og bliver det hele lidt for cirkusagtigt, er alle gæster velkomne i parrets private hjem ved siden af, hvor der er adgang til moderne badeværelse og veludstyret køkken.

2

Pak hele den pukkelryggede sammen på landet

Gør som italienerne, og flyt sammen med hele familien – i hvert fald for en ferie. I den 520 kvadratmeter store luksusvilla er der plads til både kærester, venner, papforældre og bonusbørn. For med 5 soveværelser, 16 senge, sauna, bar og legeplads er der noget for alle aldre.

Fra det åbne køkken er der plads til at smøge kokkeærmerne op og lade maden simre, mens familien sætter sig til rette langs det rustikke plankebord. Slå mave i den lækre lounge omkring pejsen, eller tag en god gåtur i frugthaven, som breder sig over 8.000 kvadratmeter og blandt andet byder på æbler, mirabeller og bær.

Find den idylliske villa bare 2,5 time fra både Puttgarden og Rostock – og kom hurtigt hjem, når mig-tiden melder sig.   

3

Tag på romantisk storbyferie med højt til loftet

Glem New York, Paris og London og luk øjnene op for Bremen. For bare 2 timers kørsel fra færgen finder du storbyferie i verdensklasse. Gå lange ture på brobelagte gader, snus årstiden ind i grønne parker, og saml kræfter på livlige caféer eller find ro i stille kirker.

Og midt mellem de gamle bygninger og farverige butikker, gemmer der sig en perle til parret, der gerne vil væk fra hverdagen. I området, Bahnhofsvorstadt, ligger en luksuslejlighed på første sal af en smuk art nouveau bygning – og her er der plads til at lukke byen ude og opleve hinanden.

Med åbent badeværelse placeret bag en glasvæg i soveværelset, er der nemlig ingenting der kan skille jer. Giv den gas i det åbne køkken, og træk jer tilbage foran fladskærmen, når I er mættet af dybe snakke. Med mere end 4 meter til loftet, 2 etager og et ekstra soveværelse, er der også muligt at få luft, hvis kærlighedsosen bliver lidt for tung. 

4

Ein smuttur

Nordtyskland er kun ein smuttur væk. Du behøver ikke at rejse i mange timer, før du er fremme.

Find inspiration, sammensæt din egen smuttur til det nordtyske og find dit hotel på vores samarbejdspartners webside.

logo-white