Tag på weekendtur til Berlin

Tæt på alt hvad hjertet begærer

Til startsiden

Guide til hotel og byens bedste pitstop

Pak bilen og tag på weekendtur til Berlin, og lad dig guide til de største seværdigheder og secret escapes, så du får det hele med. 

Vi giver dig vigtig viden om hvert stop, så du bare kan læne dig tilbage og nyde turen. Men hold på hat og briller, for der er ingen slinger i valsen. Du kommer både forbi Tor, Charlie, Wilhelm, beton og Thailand! 

På jeres weekendtur til Berlin kan I bo på kulthotel Auberge, som ligger tæt på kultur, shopping, spisesteder og natteliv i det centrale Schönebergkvarter. Kom afsted 2 overnatninger for 2 personer inkl. færge T/R via Gedser-Rostock for bare DKK 1.974,-. Tilbuddet gælder 2 overnatninger i perioden fra 6/4 - 31/12 2018.

Oplev kult stemningen og Book hotel og færge via Fri Ferie

Når I har booket opholdet, får I automatisk tilsendt en værdikupon fra friferie.dk, som skal anvendes ved ankomst i Gedser. I skal medbringe den i udskrevet form sammen med jeres lejebevis på opholdet – alt sammen fremsendes af Friferie. Lejebeviset skal fremvises på foranledning. Det er ikke muligt at booke en fast afgang til udrejsen, I kommer med første ledige færge. I Gedser skal I booke en fast afgang til hjemrejsen fra Rostock.

1

Brandenburger Tor

Symbolet på Berlin

Når I er på weekendtur til Berlin, skal I gennem Brandenburger Tor. Udover at være et af de mest besøgte Berlin seværdigheder, så har Porten i over 200 år været et vartegn for Berlin og Tyskland.

Først et symbol for Tysklands deling og siden frihedens symbol. Porten var en del af Berlins bymur og fungerede som toldsted for byens handlende.

På toppen finder du fredsgudinden i en enorm stridsvogn støbt i kobber. Den stride vogn flyver på tolv 15 meter høje søjler. Når du har fået ondt i nakken af at stirre op på den imponerende byport, der har overlevet lidt af hvert, kan du tage en velfortjent slapper på Starbucks lige over for og lade op til næste pitstop.

Dette er en af de seværdigheder i Berlin, som altid er åben. Derudover kræver det hverken ID eller særligt tøj at gå igennem. 

Find Brandenburger Tor på Pariser Platz, 10117 Berlin

2

Checkpoint Charlie

Kom tæt på den kolde krig

Der er i dag ingen grænser for, hvor du kan krydse mellem det gamle Øst- og Vestberlin. Til gengæld er der historiske brudstykker tilbage ved Checkpoint Charlie, som var den mest kendte grænseovergang, da byen var delt i øst og vest fra 1945 til 1990.

Efter murens fald er den blevet et af de mere omtalte Berlin seværdigheder samt et symbol på delingen mellem øst og vest under Den Kolde Krig. I dag kan du se en kopi af den barak, man skulle forbi, hvis man krydsede grænsen.

Lige ved siden af finder du Mauermuseum. Det rummer dokumentation fra de mange spektakulære flugtforsøg fra øst til vest og fortæller historien om muren. Gennem årene flygtede 5.075 fra øst til vest, men kun 4.067 overlevede. Drejer du ned af Zimmerstrasse, der går på tværs af Friedrichstrasse, kan du se historiske brudstykker af muren. Checkpoint Charlie og Mauermuseum er to seværdigheder i Berlin, der begge giver dig et stykke af Berlins grusomme historie.

Det er en spændende, men også meget overvældende oplevelse at checke ind hos Charlie. Men helt klart en must-see seværdighed på jeres weekendtur til Berlin.

Oplev Checkpoint Charlie på Friedrichstrasse 43-45, 10117 Berlin

3

Kaiser Wilhelm Memorial Church

En kirkelig affære

Når du køber ind på Kurfürstendamm, skal du gøre et særligt beauty-stop på vejen. Her finder du en Berlin seværdighed, som i folkemunde kaldes for Læbestiften & Pudderdåsen - nemlig Kaiser Wilhelm Memorial Church.

Da kirken blev bombet under 2. verdenskrig, fik kirketårnet én på tuden og minder nu om toppen af en læbestift. Man valgte dengang ikke at foretage nogle større kirurgiske indgreb, så kirken står fortsat med sine kosmetiske skader.

Til gengæld kan tårnet pudre næse i den nye kirke ved siden af, der fremstår i en stærk kontrast og alligevel velbalanceret til den gamle med dens blå glaspaneler, som dækker både kirkebygning og det 53 meter høje klokketårn med kapel.

Kirken har åbent hver dag, og der er gratis entre, så der er ingen undskyldning for ikke at lægge vejen forbi mindekirken, der på en og samme tid er et symbol på destruktion og nyskabelse, som krig fører med sig. 

Besøg kirken på følgende adresse: Breitscheidplatz, 10789 Berlin

4

Denkmal

Den forstenede skov

”Det er sket, og derfor kan det ikke ske igen”, skrev Primo Levi. Levi var en italiensk forfatter, kemiker og jøde, og sad under 2. verdenskrig i Monowitz, en underlejr til koncentrationslejren Auschwitz. Derfor et mindesmærke.

Én af de mere betydningsfulde seværdigheder i Berlin er betonskoven, hvor du vil blive mindet om nazisternes systematiske drab af op mod 6 millioner jøder. Det grå mindesmærke er plantet midt i byen blandt ambassader og ministerier for at markere, hvor vigtigt det er for det tyske folk og Tyskland.

Der er ingen dybere forklaring på monumentet, men de 2.711 betonsøjler er for mange et symbol på en kold og forstenet skov. Under den kolde jord finder du et museum, der beskriver Holocaust og udvalgte ofres livsforløb i ord og få billeder. Det er et yderst rørende besøg, der giver stof til eftertanke.

Mindesmærket er en af de mest populære Berlin seværdigheder og er derfor meget besøgt, så vær forberedt på lidt køtid.   

Oplev Denkmal på Cora-Berliner-Straße 1, 10117 Berlin

5

Preussenpark

Thailand i Tyskland

En af de seværdigheder i Berlin, der kendetegnes som en godt gemt perle er den lille park; Preussenpark. Selvom det bugner med lækre restauranter i Berlin, så vil her havne i madhimlen og bliver taget direkte til Thailand for bare 5 euro.

Gå ombord i nudelsuppen til du ikke kan få vejret, spis sticky rice du aldrig glemmer og få friske forårsruller, der giver dig lyst til at flytte østpå for evigt.

Når dine bukser er ved at revne, kan du flade ud i den hyggelige grønne park med en god bog eller en omgang kongespil med familien Thailand.

Husk at skrive denne Berlin seværdighed i kalenderen, da madmarkedet kun er åbent i weekenden fra klokken 12.00-18.00 og kun i godt vejr. Husk kontanter og din thailandske miniparlør. 

Besøg Preussenpark på Brandenburgische str. 10707 Berlin

logo-white