Gas op og kør til Volkswagen Wolfsburg og læg vejen forbi pavillonerne i Die Autostadt. For du har nemlig travlt, hvis du skal nå alle 7. Der er både adgang til de særligt fine firhjulede som Lamborghini, Porsche og Bentley (nu kaldet Premium Clubhouse), mellemklassen med Audi og Volkswagen og de mere ydmyge SEAT og Skoda.
Hver pavillon viser filosofien bag bilbrandet, som bliver iscenesat ved hjælp af smuk arkitektur og landskabet omkring. Og er du ikke i humør til overhalingsbanen, så vælg
Porsche pavillonen som første stop. Her kan du opleve et æstetisk univers, hvor det ikke bare gælder om at komme fra A til B, men turen derimellem.
Såvel som med bilen er der i pavillonen også tænkt over alle detaljer, og det er let at se, hvordan bilens front er genskabt på pavillonens tag.
Besøg de 3 topmodeller – Boxsteren, 911’eren og Panameraen – inden du igen sætter dig bag rattet og kører retur til virkeligheden.
Besøg Autostadt på Stadtbrücke, 38440 Wolfsburg