Miniatur Wunderland er verdens største modeljernbaneudstilling og et kæmpe hit hos børn og barnlige sjæle. Miniatur Wunderland er absolut et besøg værd – både på grund af de realistiske landskaber med morsomme detaljer og den teknologi, som udstillingen bygger på.
I finder både kørende biler, havneanlæg med krydsende skibe og en lufthavn med fly, der både letter og lander.
I de åbne værksteder kan I følge med i, hvordan modelbyggere og teknikere arbejder på nye dele og få en dybere forståelse af alt det arbejde, der går forud for de flotte udstillinger.
Sørg for at lægge vejen forbi enten tidlig morgen eller sen eftermiddag/aften, da det er en af de mest populære attraktioner i byen. Miniatur Wunderland er et sikkert hit på jeres ferie i Hamborg.
Der findes mange parkeringspladser og -huse tæt på, så det er ikke svært at finde en plads til bilen i nærheden, så de små miniaturben ikke skal gå så langt..
Find Miniatur Wunderland på Kehrwieder 2-4/Block D, 20457 Hamburg