Tag på mountainbike-ferie i Harzen

Smæk cyklerne på bilen og kør til Tysklands MTB-mekka

Til startsiden

Oplev Harzens natur fra cyklen

Det er ikke til at dreje udenom: Harzens natur er som skabt til mountainbike-eventyr! Så vink farvel til flade Danmark i bakspejlet og styr mod kuperet terræn, smukke skove og (rigtig) mange ruter at vælge mellem. 
1

Nordeuropas største mountainbikeområde

Erfarne MTB’ere vil allerede kende Harzen – området er nemlig ubetinget Tysklands bedste til at lufte cyklen. Her finder du over 2.000 kilometer afmærkede ruter i forskellige sværhedsgrader. Fælles for dem alle er dog, at de giver dig et unikt perspektiv på Harzens smukke natur. Samt sved på panden og blod på tanden efter mere, selvfølgelig! 

Ruterne er afmærkede med blå, rød og lilla alt efter, hvor udfordrende de er. Lilla er for cyklister med mange kilometer i benene, da højdemeteren på disse ruter kan være over 1.000! Der findes også nogle spændende bikeparks i Harzen – fx Thale, Braunlage, Hahnenklee og Schulenberg.

Her foregår det lidt ligesom på en skiferie: Du tager liften op på bjerget sammen med din cykel og suser så nedad igen på en af nedkørslerne. Så uanset hvilken MTB-type du er, er der masser af mulighed for at opleve Harzens skove i eget tempo! 

Paradis for cykelentusiaster 
Udover det faktum at naturen danner det perfekte grundlag for en ferie på to hjul, så er selve Harzen også som indrettet til mountainbikere. I de fleste større byer kan du leje mountainbikes, købe det rigtige udstyr og få fixet cyklen, hvis den trænger til en kærlig hånd.

Mange hoteller, pensionater og lejligheder er vant til at huse cyklister og deres grej – og nogle kan sågar være behjælpelige med at planlægge din tur. 

2

Skræddersyet cykelferie

I tvivl om, hvor du skal starte? Der findes heldigvis rigtig meget information på området, og du kan nemt finde en erfaren arrangør til at planlægge den helt perfekte mountainbike-ferie for dig. Uanset om du rejser med familie, venner eller vil på solotur. Så hvis du gerne vil mærke suset og tage på en ægte action-ferie, er der masser af råd at hente.

Tjek nogle af eksperterne på området og find ud af, om en MTB-ferie i Harzen skal på din to-do liste!

Nyttige links til din MTB-ferie:

https://mtbharzen.com/
http://www.mtbiharzen.dk/
http://www.bikepark-braunlage.de

 

logo-white