Skihero-v2-min
Skiferien starter i bilen

Tips til turen mod sneklædte pister

Til startsiden

Tag på skiferie i Tyskland

Der er ingen bedre opvarmning til skiferien i Tyskland, end en underholdende biltur, hvis bare bilen er pakket rigtigt. Det er Thomas Uhrskov ret så erfaren i. Se hans tips og tricks til, hvordan du gør det bedst, så alle i bilen får den mest behagelige tur sydpå.

Turen til nyfalden sne behøver slet ikke være så lang. Vi har fundet tre überfede skidestinationer helt tæt på, hvis I vil prøve kræfter med pister præpareret med tysk grundighed – også indendørs. 

Bare spænd støvlerne og ta’ på skiferie i Tyskland.

Pak bilen med skiekspert Thomas Uhrskov


1

Op på bjerget i Winterberg

Du behøver ikke at køre langt for at komme på en fed skiferie i Tyskland. Kun 5 timers kørsel fra færgehavnen i Puttgarden ligger Winterberg. Området byder på 34 pister lige midt i skiområdet Sauerland, der er det mest snesikre i Tyskland.

Her kan I boltre jer på 97 km pister. Hele 10 af dem er belyst og åbne om aftenen. Derudover byder Winterberg også på et veludviklet langrendsnet. 

Er I til afterski, så er Winterberg stedet. Med autentiske skihytter, høj stemning og skummende ølkrus giver byen Østrigs velkendte leben kamp til stregen. 

2

En weekend i Willingen

Willingen ligger også ca. 5 timers kørsel fra Puttgarden. Skibyen egner sig perfekt til en forlænget weekend i Sauerland-området, der er kendt for et moderne og avanceret kunstsne-anlæg, der sikrer flere dage med sne under brædderne. 

Skiområdet er i den mindre ende med ca. 20 km pister – til gengæld finder I her Saurlands længste pist på 2 km og skiløb på alle niveauer.  

Byen er en aktiv skisportsby med en langstrakt hovedgade, butikker, cafeer og selvfølgelig barer og afterski. 

3

Berchtesgaden

Lidt længere fra færgehavnen i Rostock, ca. 9 timers kørsel, finder I den ægte sydtyske stemning og fantastisk skiløb. Området Berchtegadener Land består af flere forskellige områder forbundet af et solidt bussystem, så I tilsammen får 60 km pister. 

Skal familien afsted sammen, er Berchtesgaden en oplagt mulighed, hvor der også kan suses på kælk og ræses på skøjter. Derudover er der et fantastisk badeland og oplevelser som en tur med minitoget ind i en saltmine. 

Berchtesgaden ligger som et vinterparadis lige i begyndelsen af det smukke alpelandskab, og ovenikøbet er en skiferie i Tyskland oftest en del billigere end på sammenlignelige destinationer i fx Østrig.

4

Hvad? På ski indendørs?

I Alpincenter Hamburg-Wittenburg er alperne flyttet til Nordtyskland. Europas største indendørs ski- og fritidspark ligger kun 30 minutter øst for Hamborg. 

De indendørs pister byder på førsteklasses sne året rundt. Den største er 330 meter lang og 80 meter bred, og for børn og begyndere er der gode pister at øve sig på. Det er også muligt at komme med på skiskole, hvis I booker i forvejen. 

I det store center kan I endda prøve kræfter med gokart, vandski, wakeboard, beach volley og bowling. Er der børn med på bagsædet kan de boltre sig i det gigantiske legeland, Toni’s Adventure World.