Camping på 1. klasse

Bliv guidet til de bedste spots på jorden

Til startsiden

Slå lejr i Nordtyskland

Der er fællesskab i luften og frihed på programmet. Der er nemlig tid til pakke hele familien sammen og sætte kursen mod camping. For hvad føles bedre end at skrue op for gasblusset og gå ned i gear, mens du nyder udsigten til en ferie i det fri?

Og hvis du nogensinde har tvivlet på camping, så har vi har fundet frem til 3 hotspots, der varmer dine kolde fødder.

Vælg mellem grønt græs så langt øjet rækker, skønne badeværelser, som får dig til at stråle eller telte i træerne, der løfter campingferien til et helt nyt niveau.

Det eneste du skal gøre er at vælge hvilket type tag du vil have over hovedet og glæde dig til en ferie med ekstra højt til loftet.

1

Camping Triangle

Slå dig ned, hvor græsset er grønnere

Du behøver ikke køre langt, for at få fingrene i en 5-stjernet ferieoplevelse. For en times kørsel fra Puttgarden finder du Camping Triangle, som er med på vognen når det kommer til sommerstemning for hele familien.

Her finder du alt hvad friluftshjertet begærer – med fine faciliteter som stort minimarked, sprød bagerbutik og skønne badeværelser omgivet af hvide sandstrande, grønne græsmarker og naturreservater. Måske skal du tage kampen op med vejret – men alt andet er ligeud ad landevejen.

Priser fra 11€ for en plads med mulighed for diverse tilkøb.

Seestrasse 1a, 23758 Wangels

2

Camping Hameln

Pletfri plads i det grønne

Ud til den bugtede Weserflod finder du Camping Hameln, hvor alting er snorlige. Her finder du alt fra naturidyl i Weserbergland til indendørshygge i hytterne og byliv i den gamle del af Hameln.

Men den skønneste fordel ved pladsen er alligevel badeværelserne, hvor selv den mest kræsne campist kan spejle sig. Med eksotiske mosaikker, vintage tømmer og udhuggede håndvaske er ingenting overladt til tilfældighederne.

Selvom sammensætningen er holdt i neutrale nuancer er den ligeså farverig som gæsterne. Glæd dig til en festlig ferie – og ren køreglæde hele vejen derhen.

Priser fra 7€ per voksen, 4€ for børn og 2,5€ for hunde.

Embankment 80, 31787 Hameln

3

Baumhotel Robins Nest

Penthouse med panoramaudsigt

Hiv pløkkerne op, og kør lidt længere end du havde regnet med. For Baumhotel Robins Nest er godt nok langt ude i skoven, men her er en campingplads du ikke må gå glip af.

Glem alt om finde frem til det grønneste græs til at bygge rede på – for her foregår det oppe i træerne. Så pak højdeskrækken sammen og fold dig ud i enten en hytte eller et telt i trætoppene.

Og når du igen er klar til at holde begge ben på jorden, er der fine faciliteter til fælles brug.

I de højere luftlag er der dog privatliv for alle pengene og priser fra 49€ for et telt i træet og 159€ for en hytte. Der er weekendtillæg på 30€ og vegetarmorgenmad kan tilkøbes for 15€.

Berlepsch 1, 37218 Witzenhausen

logo-white