Genbrug fra Tysklands top til tå

Tag turen til de bedste second hand shops syd fra grænsen

Til startsiden

Følg moden gennem et halvt århundrede

Er du vild med vintage? Så vil du elske vores guide til gode genbrugsbutikker i Tyskland, hvor stativerne svajer og hylderne bugner med det bedste tøj og tilbehør fra 50’erne til nu. Glæd dig til et farvekoordineret udvalg fordelt på flere etager, fjer, glitter, nitter og denim fra top til tå. For i Tyskland er genbrug det nye – og her kører du ikke forgæves tilbage i tiden.
1

Pick’n’Weight

Til dig, der lægger vægt på godt genbrug

Det er let at shoppe løs hos genbrugskæden, Pick’n’Weight, hvor du finder alt fra palietbroderede havfruekjoler til skulderpuder og kassebukser. Og når du har hænderne fulde af fashion, kaster du blot det hele på vægten og betaler per kg. Prisen afhænger af kategorien, men du bliver godt klædt på for under 100€. Læg vejen forbi i Hamburg eller Berlin, og fyld bilen med genbrugsguld. 

Find vej til vægten:

Picknweight - München Altstadt, Tal 15, 80331 München
Picknweight - München Schwabing, Schellingstraße 24, 80799 München
Picknweight - Hamburg, Beim Grünen Jäger 16, 20359 Hamburg
Garage - Schöneberg, Ahornstraße 2, 10787 Berlin
Made in Berlin - Berlin Mitte, Neue Schönhauser Straße 19, 10178 Berlin
Picknweight - Berlin Mitte, Alte Schönhauser Straße 30, 10119 Berlin
Picknweight Concept Store – Berlin KreuzbergBergmannstraße 102, 10961 Berlin

…og kommer snart i Køln

2

Vintage and Rags

Til dig, der vil skrue op for fortiden

Savner du de farverige, festlige 80’ere? Eller vil du sætte krydderi på dit liv, som Spice Girls gjorde det i 90’erne? Så er Vintage and Rags det første stop på vejen. Her finder du alt hvad der nogensinde har været smart fra 50’erne til nu. Der er fuld knald på tøjet og tilbehøret med farver, glitter og nitter.

Og var du vild med Sporty Spice, er du helt sikkert ikke kørt forgæves. Der er nemlig et stjerneudvalg af store amerikanske sportsmærker, så du kan se ekstra smart ud bag rattet mens du synger med på Wannabe.

Kurze Mühren 6, 20095 Hamburg

3

Humana

Til dig med et stramt budget men masser af plads i programmet

Det smarte ved at vælge Humana er, at det (næsten) altid er på vejen. Genbrugskæden blomstrer nemlig 23 steder i Tyskland, og her er noget for enhver smag – også den kræsne. Og her er noget for enhver pengepung – til gengæld kræver det en investering i tid at finde frem til det bedste på bøjlerne. Det tager nemlig hurtigt en halv dag at kigge de mange etager af genbrug igennem. Humana klæder dig på efter 6 simple principper:

  • Hver dag er der nye genbrugsfund
    Så vælger du at besøge samme butik flere dage i træk, kan du stadig blive overrasket.

  • Udvalget er farvekoordineret
    Her bliver du bliver lynhurtig klar til den rød-gul-grøn fest.

  • Stylisten hjælper fra top til tå
    Er du i tvivl om du skal vælge fjerboa eller benvarmere, er der professional hjælp at hente.

  • Alt er unika
    Glem alt om tvillinge-tirsdag og copy cats. Her er alting unikt, så du kan dyrke din personlige stil.

  • Gammelt men godt
    Hele udvalget består af originalt tøj og tilbehør fra 50’erne til 90’erne. Du går altså forgæves efter forrige Conscious Collection fra H&M. Til gengæld er det også bæredygtigt at vælge genbrug.

  • Stort udvalg, små priser
    Hos Humana er der ingen smalle steder – derfor finder du altid et bredt udvalg til lave priser.
logo-white