Fra midt april til Sankt Hans kan du køre rundt i Nordtyskland og lære om, hvordan asparges høstes og eventuelt selv gå til hånde.
Aspargesruten i Baden også kaldet Badische Spargelstraße lever fuldstændig op til sit navn, og passionerede slikmunde har for længst opdaget, at det er her, aspargeseliten holder til. Ruten begynder i Schwetzingen - aspargesbyen over dem alle - og slutter i Scherzheim. En strækning på knap 136 km.
Du kan også deltage i de mange skønne aspargesfester langs ruten, hvor alt fra landevejskroer til gourmetrestauranter disker op med lækre specialiteter med de friskstukne hvide stængler.
Du må naturligvis ikke glemme den badiske vin, der hører uløseligt sammen med og er den perfekte ledsager til asparges.